Det dansk-tyske projekt ”CAT: Child to Adult Transitions” blev skudt i gang ved kick-off-konferencen d. 21. marts i Roskilde. Projektet vil støtte unge patienter ved at forbedre deres overgang fra barn- til voksenbehandling i sundhedsvæsenet. Vejledningen af de unge patienter i denne proces skal minimere risikoen for at de unge patienternes behandling bliver midlertidig afbrudt eller stoppet i overgangsperioden.

Projektets partnere fra 10 danske og tyske institutioner har fået bevilliget 18,9 millioner kroner i medfinansiering (2.553.997 Euro) fra EU Interreg-programmet Deutschland-Danmark.

Konferencen startede med velkomsthilsner af projektets leadpartner Ada Colic, cheflæge fra Sjællands Universitetshospital reumatologisk afdeling, og af Prof. Dr. Stefan Borgwardt fra Universitetshospitalet Slesvig-Holsten (UKSH). Keynote taler blev holdt af bestyrelsesformand for UKSH, Prof. Dr.. h.c. mult. Jens Scholz, og regionsrådsmedlem og dansk forkvinde for Interreg Deutschland-Danmark, Kathrine Monsrud Ekelund.

Jens Scholz fokuserede i sin tale på bidraget UKSH yder til det fælles projekt og på den særlige værdi der opstår ved tværnationalt samarbejde: „CAT bygger på den grænseovergribende udveksling af viden, på samarbejde og på kapacitets udvidelse i sygehusene. På denne måde udvikler Danmark og Tyskland i fællesskab nye tilgange til understøttelsen af unge patienter.”

Kathrine Monsrud Ekelund talte om udfordringerne unge mennesker med svære eller langvarige psykiske og fysiske sygdomme lider under, og hvor svært en almindelige hverdag kan være for dem. Derfor er det vigtigt at støtte innovationsprojekter, der hjælper med denne udfordring. Her kan Interreg komme i spil fordi programmets fornemmeste opgave er at stimulere og opdyrke initiativer, der løser fælles udfordringer i samarbejder af høj kvalitet. Hun siger: ”CAT projektet er præcis sådan et projekt og det er vi, set fra region Sjællands side, allerede nu meget stolte af.” Men hun påpeger også at støttemidlerne er begrænset, især siden der blev indsendt det største antal ansøgninger nogensinde til Interreg Deutschland-Danmark. ”På mange måder er den store søgning en succes i sig selv. Men det betyder også at konkurrencen bliver skærpet”, og det betyder at fremtidige finansieringsgrundlag kræver ny færdigheder og mere snilde.

Konferencen fortsatte med foredrag af deltagere, arbejdsgrupper og networking blandt deltagerne. Leadpartner Ada Colic afsluttede konferencen med at ønske projektet succes, held og lykke. ”Vi nu ser frem til at få meget travlt, til samarbejdet i de forskellige arbejdsgrupper og til gode resultater.”

[Marts 2023]